Association for Women's Interests
Fedde ngam Nafooje Rewɓe (e ɗemngal Almaañ: Verein für die Interessen der Frau; e Farayse: Association pour la Défense des Intérêts de la Femme) ko fedde rewɓe to leydi Luxembourg, sosaa ko ñalnde 14 lewru bowte hitaande 1906. Ko nde fedde rewɓe Luxembourg fuɗɗii waɗde e hitaande 1906.
Tariya
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]Dillere rewɓe to Luxembourg fuɗɗii ko e hitaande 1906 e sosde Fedde Liberal ngam Nafooje Rewɓe (Verein für die Interessen der Frau/ Fedde ngam Faddaade Nafooje Rewɓe) e Fedde Katolik Rewɓe Luxembourg (Ligue des Femmes de Luxembourg Rewɓe Luksemburg).
Dillere rewɓe ndee fuɗɗii ko caggal leydi Luxembourg, ɗo jaŋde ŋakkiraa, ɗo politik hannde oo ƴellitii ko ɓooyaani, ɗo ekkol katolik gonɗo e njiimaandi mum ɓuri heewde. Haala ka Käthe Schirmacher haali ngam haɓaade hakkeeji rewɓe e lewru desaambar 1905, addani fedde rewɓe sosde to Luxembourg, nde feccii ɗoon e ɗoon e ɗiɗi. Fedde ngam Nafooje Rewɓe ko rewɓe rimɓe cosi ɗum, Aline Mayrisch de Saint-Hubert woni hooreejo mum, Eugenie Heintz e Alice Crocius ngoni binnditagol mum en. Saint-Hubert rokkiino ballal mum e Marie-Adelaide mawɗo ronkaagal, kono o salii, sibu fedde rewɓe katolik en Roma ina foti soseede ; fedde rewɓe katolik en Luxembourg (Fedde rewɓe Luxembourg) sosaa ko e lewru sulyee 1906.
E hitaande 1906, ko Sosiyaal Demokaraat en (SDP) adii wiyde wonde rewɓe ina poti suɓaade e nder leydi Luxembourg kono dillere rewɓe ndee salii naatde e haala kaa. Fedde nde yiɗaano jokkondirde e lannda politik keeriiɗo hono sosiyaalist en, tee Ligue Katolika jaɓaani no feewi hono ndeeɗoo feere, [1] e ko sakkitii koo, nde Marguerite Mongenast-Servais e Marguerite Thomas-Clement kaaldi e yeeso yimɓe fof ngam jaɓde feere ndee, alaa sumboff Luxerageur’ yuɓɓo. [1]
Fedde toppitiinde ko fayti e nafooje rewɓe, ɓuri tiiɗnaade ko e geɗe goɗɗe ɗe ngonaa woote, ko adii fof ko heɓde jaŋde wonande rewɓe. E hitaande 1909, Fedde ndee sosi fedde wiyeteende Fedde ngam tafde sukaaɓe sukaaɓe ngam golloraade tan ko e ndeeɗoo feere. Nde rokkaama yamiroore sosde duɗal hakkundeewal sukaaɓe rewɓe dowri ngam eɓɓoore jarriborde laamu nguu e hitaande 1909. Nde ɗum hawri e nafoore, laamu nguu felliti wonde rewɓe ina poti accude jaŋde toownde. Nii woni, e hitaande 1911, fedde ndee heɓi nafoore mawnde nde duɗe hakkundeeje gadane laamu sukaaɓe rewɓe udditaa, to Limpertsberg e Esch-sur-Alzette . Hay so tawii duɗe ɗee ndokkaani jaŋde hono no duɗe sukaaɓe worɓe nii, ko kam en ngoni ƴaañorgal gadanal ngam rokkude rewɓe jaŋde no worɓe nii e nder leydi Luxembourg.[2]
Suɓngo rewɓe naati tawa dille rewɓe tawtoraaka e hitaande 1919. Kono tan, rewɓe dewbo ina keddii e les njiimaandi jom suudu mum en, e hitaande 1924, fedde ngenndiire adannde e nder leydi Luxembourg, wiyeteende Action féminine, yuɓɓinaa ngam haɓaade hakkeeji rewɓe e dow tiiɗnaare.