Babafemi Badejo
Babafemi Badejo ko ganndo, binndoowo[1] e dipolomaasiyanke Naajeeriya.[2]
Ngeendam e jaŋde puɗɗade
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]Badejo jibinaa ko ñalnde 4 mars 1955, to Ijebu Ode[3] O janngi to duɗal leslesal Saint Saviors, Italowajoda, Ijebu Ode e duɗal leslesal Baptist, Ereko, Ijebu Ode. O timmini to duɗal jaaɓi haaɗtirde Ijebu Ode, Ijebu Ode hade makko yahde to duɗal jaaɓi haaɗtirde Lagos e hitaande 1973 ngam heɓde dipolom makko gadano e ganndal politik. O timmini Ph.D makko. e nder ganndal politik to duɗal jaaɓi haaɗtirde Kaliforni, Los Angeles, (UCLA), Amerik e hitaande 1982[4] caggal ɗuum LL.B., Baccalauréat e sariya, to Duɗal jaaɓi haaɗtirde Lagos, to Niiseer. Janvier 1990. O noddaama to Bar Naajeeriya ngam o laatoo awokaajo e awokaajo haa suudu joonde diidaaɗi lesdi Naajeeriya nyande 12 lewru Duujal hitaande 1990.[5]
Ngeendam e golle
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]Badejo resi Adejumoke Odusanya ñalnde 9 suwee 1977, ɓe ndañi ɓiɓɓe rewɓe tato, ɓiɗɗo gorko e taaniraaɓe. Ɓe kawri e sosde Akademi keeriiɗo Yintab, ina rokka jaŋde gila e Crèche haa e duɗal hakkundeewal mawngal.[6] Nafoore Badejo e fijo chess, addani mo wallitde kawgel ngenndiwal Femi Badejo e hitaande 2002, e fedde Femi Badejo e ballondiral e Fedde Chess Naajeeriya (NCF).[7]
Ñalnde 2 lewru Oktoobar hitaande 1991, jaagorgal geɗe caggal leydi leydi Najeriya jaɓii tawtoreede batu 46ɓo batu kuuɓtodinngu Fedde Ngenndiije Dentuɗe, hono balloowo keeriiɗo gonnooɗo hooreejo leydi ndii, hono Olusegun Obasanjo, e ɗaɓɓaande makko ngam wonde Sekereteer Jeneral Fedde Ngenndiije Dentuɗe.[8][9]
O woppi golle makko jaŋde to duɗal jaaɓi haaɗtirde Lagos e hitaande 1996 ngam yahde golle e nder golle jam to Fedde Ngenndiije Dentuɗe, o woppi golle makko ñalnde 31 marse 2017. O golliima e nokkuuji keewɗi hareeji, ina jeyaa heen Somaaliya, Labiriya,[10] Gine-Bisawo e Darfur Sudaan. E nder duuɓi 11 ɗi o woni to Nairobi, leydi Keña to biro politik ONU ngam Somali,[11] o toɗɗaa cukko hooreejo keeriiɗo to Sekreteruuji Fedde Ngenndiije Dentuɗe, (DSRSG) ngam Somaaliya.[12][13]
Nde o woppi golle e ONU, o sosi, o ardii Yintab Strategy Consults (YSC) e lewru abriil 2017. E nder ndeeɗoo darnde, o waɗii darnde tiiɗnde e nder Dental Afrik (AU), e catal Addis Abeba to Goomu Faggudu Fedde Ngenndiije Dentuɗe ngam Afrik (UNECA). Ɗoo, o facciri gollal Dental Afrik ngam haɓaade neɗɗaagu.[14] ko noon kadi o gollorii e jokkondire hakkunde-leyɗeele nay wonande Afrik hirnaange e hakkundeejo e nder diisnondiral ngam ECA ONU.[15] O yeewtidii kadi e Porogaraam Yiyngo CEDEAO 2050. O woniino kadi wasiyaaji to Biro gardiiɗo jaagorɗe leydi Bahreyn gila 2018-2020[16] e nder ɗeen duuɓi, o woniino e delegaasiyoŋ Bahreyn to Asaambele ngenndi Fedde Ngenndiije Dentuɗe.[16] Jooni noon omo wasiyoo mawɗo leydi ndii, hono Jose Ramos-Horta, e hooreejo leydi Leste-Timor ko fayti e jokkondiral mum e Afrik.[17]
Tuugnorgal
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]- ↑ Listnerd (20 February 2014). "Most famous Writers from Nigeria". Rankly. Archived from the original on 13 September 2021. Retrieved 12 September 2021.
- ↑ Nyaknno, Osso (28 November 2016). "BADEJO, Dr. Babafemi". Biographical Legacy and Research Foundation Nigeria Blerf's WHO'S WHO IN NIGERIA (Online). Archived from the original on 14 December 2017. Retrieved 12 September 2021.
- ↑ Ephraim, Solutions (4 March 2018). "Celebrate Dr. Babafemi Badejo on His Birthday". Ephraim Solutions Entertainment Blog. Retrieved 12 September 2021.
- ↑ Crouch, Winston (June 1987). A History of the Department of Political Science University of California, Los Angeles 1920-1987. Available online: Department of Political Science, Los Angeles. p. 79.
- ↑ Unini, Chioma (July 3, 2020). "Chief Babafemi A. Badejo (Ph.D) Member NBA Lagos Applauds and Endorses Joyce Oduah, FICMC for Speaking out against Corruption in Nigeria". The Nigerian Lawyers. Retrieved 19 September 2021.
- ↑ "Yintab Private Academy, Ikorodu". Educliq. Archived from the original on 30 October 2020. Retrieved 19 September 2021.
- ↑ George, Akpayen (9 August 2002). "Nigeria: Femi Badejo Chess Cup". AllAfrica. Retrieved 19 September 2021.
- ↑ Olusegun, Obasanjo (2014). My Watch; Early Life and the Military. OOPL: Kachifo Limited Prestige imprint. pp. 369–378. ISBN 978-978-53163-0-8.
- ↑ Tolulope, Ogunwobi (July 14, 2008). "Chess and the Nigerian Child: Challenges and Prospects". Chess Heights Media. Retrieved 19 September 2021.
- ↑ United Nations News (7 November 2005). "UN Condemns assassination attempt on Somali Prime Minister". UN News. Retrieved 12 September 2021.
- ↑ The Humanitarian (1 August 2005). "UN envoy to facilitate dialogue within divided gov't". The Humanitarian. Retrieved 13 September 2021.
- ↑ United Nations News (7 November 2005). "UN Condemns assassination attempt on Somali Prime Minister". UN News. Retrieved 12 September 2021.
- ↑ Voice of America Archive (31 October 2009). "Somali Officials Discuss Relocation of Government". VOA Archive. Archived from the original on 13 September 2021. Retrieved 12 September 2021.
- ↑ Babafemi, Badejo (October 21, 2019). "DRAFT A STUDY ON THE MODALITIES FOR THE OPERATIONALIZATION OF THE AFRICAN HUMANITARIAN AGENCY" (PDF). African Union.
- ↑ United Nations, Economic Commissions for Africa (January 2022). "Interlinkages between the development, peace and security, human rights and humanitarian pillars in West and Central Africa" (PDF). UNECA. Retrieved 2024-10-05.
- 1 2 United Nations (7 October 2022). "SHORT BIOS Panellists for the Nexus Webinar on Friday 7 October 2022" (PDF).
- ↑ www.premiumtimesng.com https://www.premiumtimesng.com/opinion/535577-hope-in-timor-leste-musings-from-the-2022-presidential-inauguration-by-babafemi-a-badejo.html?tztc=1. Retrieved 2024-10-05. Missing or empty
|title=(help)