Jump to content

Chitra Nagarajan

Iwde to Wikipedia
Chitra Nagarajan
ɓii aadama
Jinsudebbum Taƴto
Sana'ajiwriter, activist Taƴto

Chitra Nagarajan ko daraniiɗo, winndiyanke e balloowo, golloowo e fannuuji ƴeewndo fitinaaji e mahngo jam, e kiris weeyo, e jojjanɗe aadee, haa teeŋti noon e ɓeen rewɓe e sukaaɓe rewɓe, ko ɓuri heewde kono wonaa tan e nder Afrik hirnaange.

Nagarajan gollidii e pelle keewɗe ceertuɗe hakkunde leyɗeele e nder leydi , ko adii ɗuum o hoɗii e golliima e nder leydi Najeriya. Golle makko ina njahdi e fannuuji keewɗi, o wallitii e fannuuji kesi ƴeewndorɗe e ƴettude jokkondire hakkunde fannuuji golle ɗi njokkondirtaako tawo. E nder ciimtol "Shoring Up Stability: Haɓde e caɗeele weeyo e ŋakkeende nguura e nder diiwaan Lake Chad ", Nagarajan ina jeyaa e fedde winndunde ƴeewndo weeyo e ŋakkeende nguura e nder diiwaan keeriiɗo. [1] Golle makko goɗɗe ina njeyaa heen : udditde e jaabtaade dinamiikuuji ko faati e jinnaaɓe, ŋakkeende, e goongaaji LGBTQI so tawii ko jam e kisal, e luural hakkunde renndooji hakkunde remooɓe e durooɓe, ƴeewndaaɗi e ciimtol wonande Mercy Corps, e nder toɓɓe goɗɗe. O golliima kadi ngam jojjanɗe aadee e jam e nder worgo leydi Najeriya e hareeji Boko Haram gila 2013, ina jeyaa heen jannginde soldateeɓe ko faati e jojjanɗe aadee, sariyaaji winndereeji e no ustirta bonanndeeji siwil en e nder golle; e ƴeewde naatgol yimɓe wonnooɓe e pelle daraniiɗe jojjanɗe aadee caggal nde ɓe njalti.

Nagarajan winndii e jaayɗe ko wayi no The Guardian, Ko ɗum woni Afrik, Demokaraasi udditiiɗo e New Internationalist . E hitaande 2018, kanko e Azeenarh Mohammed e Rafeeat Aliyu, Nagarajan wondi e winnditaade deftere nde rewɓe Naajeeriya en mbiyata, wiyeteende O noddi kam debbo . Deftere nde siforaama no "nokku ɗo daartol ƴaañorgal giɗli, njiimaandi e yiɗde ina waawi naneede e sarɗiiji mum en." Ganndo feministe Sara Ahmed teskiima e nder blurb "ndee deftere maa waylu nguurndam e rokkude daande e geɗe ɗe keewi yejjiteede walla momteede." Deftere nde'e wurtinaama nder wakkati siyaasaaku nde laamu ardii ngam haɗugo dewgal hakkunde worɓe e rewɓe nder leydi Naajeeriya, nden boo deftere nde'e "ina gollira kadi ngam cemmbiɗinki kuugal haɗugo dewgal hakkunde worɓe e worɓe'en nder hitaande 2013."[2]

E hitaande 2025, Nagarajan yaltinii deftere wiyeteende « Aduna o wonnoo ko e juuɗe men : daandeeji ummoriiɗi e hare Boko Haram » : ko deftere winndannde yimɓe wuurɓe e hare Boko Haram, ummoraade e miijooji ceertuɗi no feewi. E nder wiɗtooji e binndol ngam The World Was In Our Hands, o waɗii haa waktuuji joy e yimɓe gooto gooto nde ɓe ciftorta daartol nguurndam maɓɓe. Ina jeyaa e ko addani mo winndude deftere ndee, yiɗde makko ƴellitde keewal jikkuuji yimɓe ɗi keewi seertude e daartol mawngol ngol renndini e nder jaayɗe e rewrude e politik. [3] Ngam ɗuum, o waɗii ko ina ɓura 700 yeewtere e nder duuɓi sappo. Deftere ndee siforii ko jaayndiyanke e winndiyanke biyeteeɗo Angela Saini wonde "taariindi teeŋtundi e yimɓe wuurɓe e yoga e kewuuji ɓurɗi mettude e daartol ɓooyngol, keewɗi haaleede, kono ɗi keewaani heɗaade."

  1. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named :1
  2. International Organization for Migration (IOM) (2022). Gendered Dimensions of Disengagement, Disassociation, Reintegration and Reconciliation: Chad (PDF). Geneva. ISBN 978-92-9268-463-1. "Enough talk about intersectionality. Let's get on with it". openDemocracy. Retrieved 2025-08-01. "Who we are". Women's History Month. 2010-12-07. Retrieved 2025-08-01.
  3. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named :02