Jump to content

Chronicles from the Land of the Happiest People on Earth

Iwde to Wikipedia

Chronicles diga lesdi yimɓe ɓurduɓe welnde dow lesdi ko deftere 2021 nde winndiyanke Naajeeriya binndol Wole Soyinka. Nde yaltini ko ñalnde 28 suwee 2021 e fedde wiyeteende Bookcraft Africa.

Deftere nde ko satire politik, nde ƴoogata ko e ciimtol wonde Naajeeriya ina jeyaa e yimɓe ɓurɓe welde e dow Leydi. Ina haala daartol Doktoor Kighare Menka, cafroowo jiytuɗo peeje ɓalli ɓalli neɗɗo (black-market) ina mbaɗa e nder safrirde mum. Ko ɗum deftere Soyinka tataɓere, kadi ko nde adannde gila e Season of Anomy yaltunde e hitaande 1973.

Sinopsis Deftere nde waɗata ko e mbaydi miijo e nder leydi Najeriya. Renndo sirlu ngo yimɓe toowɓe e nder politik e diine ngenndi ndii ina njula terɗe ɓalli neɗɗo ngam huutoraade ɗum e nder diineeji.[1]

Terɗe ɓalli ɗee ko wujjaaɗe e nder opitaal mo Dr. Kighare Menka, doktoor safroowo ñawɓe warngooji, mo sehil mum Duyole Pitan-Payne ina jogori fuɗɗaade golle to Fedde Ngenndiije Dentuɗe to wuro New York, hono wakiliijo leydi Najeriya. Duyole ina jokki e doole sirlu, etaade haɗde mo ƴettude darnde hesere ndee.

Duyole waraama caggal nde Doktoor Menka humpitii mo peeje ɗe o waɗata e nder safrirde makko.

Ɓawo Ƴeew kadi: binndol Wole Soyinka

Wole Soyinka e nder yeewtere mum to duɗal jaaɓi haaɗtirde Stockholm ñalnde 4 oktoobar 2018. Wole Soyinka, mo heɓi njeenaari Nobel e hitaande 1986 e binndol, o heɓiino humpito e ciimtol wonde Naajeeriya ina jeyaa e yimɓe ɓurɓe welde e Leydi, o fuɗɗii winndude ko ina wona duuɓi capanɗe ɗiɗi caggal ɗuum, ko adii ñawu COVID-19.[2][3][4] Deftere ndee winndaa ko e jonɗe ɗiɗi balɗe 16 hakkunde leydi Senegaal e leydi Ganaa. E wiyde Soyinka, udditgol ñawu nguu wallitii mo timminde deftere nde e nder binndi goɗɗi e nder galle makko to Abeokuta.[2][3][5]

Chronicles woni deftere Soyinka tataɓere yaltunde e hitaande 2021 e deftere Afrik, Defte Pantheon e Bloomsbury Circus, fotde duuɓi capanɗe joyi ko adii deftere makko sakkitiinde, Season of Anomy nde yalti e hitaande 1973.[5][6][7]

E hitaande 2023, firo Farayse yaltinaa e jaaynde wiyeteende Éditions du Seuil e firo e ɗemngal Itaali yaltinaa e La nave di Teseo.[8][9]

Deftere nde’e ɗon mari haaje hokkugo limngal hukuumaaji pamari ɗi lesdi Naajeeriya e lesɗe Afrik nannduɗe bee maajum.[10]Jaɓɓugo Deftere nde heɓi ƴeewndo hoodere diga Kirkus Reviews nde yetti fijirde nde,[11] wakkati Publishers Weekly yetti deftere nde'e bana "[a] satire biting nde ndaara bonnugo nder Naajeeriya jooni, Chronicles boo ɗum huunde nde ɗon mari haaje." e "[a] daartol cemmbinngol ƴettungol politik, kalaas, fenaande, e diine gila e tonngooɗe gadane ɗee. Ina teeŋtina ɗemngal Soyinka ɓuuɓngal, ɓuuɓngal."[12] Neil Munshi mo Financial Times siftinii Chronicles ko "njiylawu ɓuuɓɗo e laamu e njulaagu e nder leydi Najeriya, haalaama e mbaadi whodunnit ina jeyaa heen sehilaaɓe tato jaaɓi haaɗtirde."[2]

E nder ƴeewndo ngam The Guardian, winndiyanke Naajeeriya biyeteeɗo Ben Okri noddi deftere nde "danse macabre mawnde" e "deftere Soyinka' ɓurnde mawnude, nde o reentaare e majjere laamu ngenndi ndii e gooto e daartol ɓurngol hulɓinaade e nder leñol Afrik e nder teeminannde 21ɓiire ."[10] Winndiyanke Kolommbi biyeteeɗo Juan Gabriel Vásquez winnduɗo e jaaynde The New York Times hollitii wonde Soyinka winndi deftere ndee ko "woyre ngam ruuhu leydi mum Naajeeriya", e nde wonnoo firo ngoo "ina ɓuuɓna, ina ɓuuɓna sahaaji, [e] ina heewi jokkondirde e hoore mum e nder jokkere enɗam," deftere nde ko e nder darnde mum, ko wiɗto jaajngo e "jokkondiral hakkunde fenaande, ƴaañgal diine, tikkere endemik e ndonu feccere koloñaal."[4]

M. A. Orthofer rokki deftere nde B+ e nder ƴeewndo Complete Review, o wiyi nde ko "golle baɗaaɗe no feewi", o teskiima wonde "caɗeele konnguɗi mayre e peeje mayre ina caɗti".[7] Keishel William winndi ngam NPR ina wondi e ŋakkeende moƴƴere, o joofniri wonde deftere ndee jeyaaka e golle Soyinka ɓurɗe moƴƴude, kono "[t]he geɗe deftere ɗee moƴƴe ina moƴƴi no feewi – e nder sifaa Soyinka goonga, binndol ngol ina ɓuuɓna on haa laaɓa cer." hakkunde nguurndam Najeriya, ko moƴƴi walla ko boni."[13]