L'Origine du monde
| Golle imaaɗe | 1866 |
|---|---|
| Title | L'Origine du monde |
| Movement | French Realism |
| Location | Musée d'Orsay |
| Owned by | French State |
| Derivative work | Q137160517 |
| Genre | nude, allegory, figure painting |
| Creator | Gustave Courbet |
| Catalog code | 521, 530 |
| Commissioned by | Halil Şerif Pasha |
| Made from material | oil paint, canvas |
| Collection | Musée d'Orsay |
| Inventory number | RF 1995 10 |
| Exhibition history | Musée d'Orsay, Brooklyn Museum, Ornans, Beyeler Foundation |
| Copyright status | public domain |
| Model | Constance Quéniaux |
| IIIF manifest URL | https://iiif.musee-orsay.fr/Manifester/IIIF/3/objects!69330/manifest.json |
| Depicts Iconclass notation | 31A721, 58A1(+3), 51A11(+3) |
Sifaa laaɓtuɗo natal ngal ina waawi wonde sabaabu, hay so tawii noon ko e mbaydi teskinndi, e golle Marcel Duchamp mawɗe cakkitiiɗe, Étant donnés (1946–1966), mahdi ndi kadi ina hollira natal debbo ina lelii e dow ɓale mum, ina yaaji koyɗe mum.[1]. E hitaande 1989, naalanke Faraysenaajo biyeteeɗo Orlan waɗii cibachrome L’origine de la guerre (Iwdi hare), woni sifaa L’origine du monde holliroowo ƴellitaare ɓalndu.
- REDIRECTION Modèle:Ɗemngal[2][3] or
Naalanke Beresiilnaajo biyeteeɗo Vik Muniz waɗii mbaydiiji ɗiɗi e nate lolluɗe ɗee. "Arannde ndee [1999] ko foto baɗaaɗo e duƴƴe walla e diƴƴe, ina fijira e fedde moraal huuɓtodinnde hakkunde ƴiye debbo e ƴiye. E nder pecce ɗiɗmere [2013], Muniz ina rewna L'Origine e nder mooɓondiral nate jaayndeeji ciftortooɗe naalankaagal ngal produema e [...] ɓanndu.."[4]"
Iwdiiji ɗiɗi aduna (2000) naalanke Meksiknaajo biyeteeɗo Enrique Chagoya "rewtini L'Origine du monde no mbaydi mbaylaandi caggal kareeli tati tiiɗɗi ɓaleeji, daneeji e boɗeeji e nder tati e nder ŋoral nate ɗee easel, ina wayi no 'firtude' nate Courbet.".[5]
E hitaande 2002, naalanke Ameriknaajo biyeteeɗo Jack Daws sosi teddungal e nate ɗee. Tiitoonde mum ko Origins of the World, ko nde deftere fotooje ceertuɗe vulvaaji, ƴettaaɗe e jaayɗe porno, ɗe njuɓɓinaa e montage..[6]
Naalanke Angalteer biyeteeɗo Anish Kapoor sosi ko e hitaande 2004, ina wiyee L’Origine du monde, ina tuugnii e nate Courbet. Pecce ɗee ngoni ko e suudu defte ñeeñal hannde e teeminannde 21ɓiire, Kanazawa to Japon..[7]
Natal ngal kadi ina sikkaa ko kañum addani Catherine Breillat ƴettude filmo mum e hitaande 2004, hono Anatomie de l'enfer (Anatomie de l'enfer) .[8]
Naalanke Serbi biyeteeɗo Tanja Ostojić ƴettii golle ɗee e nder nate mum e hitaande 2005, ɗe mbiyaten nate "panties UE". Hono no natal Courbet nii, posto oo hollitii wonde ina waɗi luural, haa jooni o ittaama e koolol naalankaagal ɗo o hollirtee e fuɗɗoode.[9].
Naalanke Faraysenaajo biyeteeɗo Bettina Rheims udditi deftere Olga (2008) e foto jom suudu Olga Rodionova ina hollira L’Origine du monde ko famɗi fof haa laaɓi. Ceertugol seeɗa ngol ina hollita ƴellitaare ɗaɗi gila e teeminannde 19ɓiire haa 21ɓiire : ƴiye ɓuuɓɗe timmuɗe e jeewte ɓuuɓɗe e tatooji Olga Rodionova, so yerondiraama e mbaydi ɓuuɓndi Constance Quéniaux.[10]. Deftere luulndiinde ndee dañii darnde mawnde, wonti haala hare sariya to leydi Riisi.
Ñalnde 23 feebariyee 2009 to wuro Braga, to leydi Portigaal, polis nanngi deftere wiyeteende Pornocratie nde Catherine Breillat winndi, hollirnde e nder defte defte, huutortoonde L’Origine du monde ngam waɗde heen mbaydi mum.[28] Luural mawngal waɗii e golle polis ɗee. Sabaabu mo o rokki oo ko ŋakkeende deeƴre renndo. Kadi, tiitoonde deftere ndee ina hollita ko selli ko ina wona porno ; Sariya leydi Portigaal haɗii hollirde pornooji e yeeso yimɓe.[citation needed]
E hitaande 2010, jimoowo Angalteer biyeteeɗo Tony Hymas winndi De l’origine du monde, jimɗi jimɗi baɗaaɗi e natal ngal kam e jokkondiral hakkunde Kuurbe e Komin Pari, tuugiiɗo e binndanɗe ɗe Kuurbe e hoore mum, Charles Boudelaire e Pierre Dupont mbinndi.
Naalanke Turki jibinaaɗo to Almaañ biyeteeɗo Taner Ceylan waɗii golle ina wiyee 1879 (Iwde e limlebbi nate majjuɗe) (2011) ɗo debbo tedduɗo Ottomaan gooto ɓoorniiɗo wutte ina darii yeeso mbaydi kaɓirgal L’Origine du monde.[29][30]
Ñalnde 29 mee 2014, naalanke biyeteeɗo Deborah De Robertis mo leydi Luxembourg jooɗii e dow leeso yeeso nate ɗee, ina ƴetta yiyngo neɗɗo oo. Ɗum addani reenooɓe kisal uddude suudu nduu e nanngude mo.[31][32]
Naalanke Ameriknaajo biyeteeɗo Candice Lin ƴettiti L’Origine du monde e mbaydi nanndundi e nate, wiyeteende Hunter Moon / Inside Out (2015). E nder maggal, L’Origine du monde mo Courbet jogii e gite « ina ƴeewa caggal e ƴeewooɓe ». So en ƴeewii e miijo rewɓe, golle Lin ina kaɓa e "asymétrie de la puissance [...] hakkunde ƴeewooɓe e yiyooɓe."[33]
E nder yeewtere 2023 e curator Hamza Walker, pentoowo Dana Schutz teskiima wonde nde ƴeew-ɗaa natal ngal to Musée d'Orsay "ngal ina tiiɗi haa jooni. ngal wonti caɗeele renndo e nder suudu nduu. Yimɓe ina ƴeewa ngal. Yimɓe ina ƴeewa ngal yimɓe ina ƴeewa ngal. Won ɗoon e ɓiɗɗo maɓɓe taking ɗum tan. Ɓe ngoni tan ko e caɗeele on feccere e haala kaa, ko huunde nde weldaani, kono ina weltina."[34]
E lewru mee 2024 natal ngal ina jeyaa e nate joy pentirɗe e "Me Too" to Centre Pompidou-Metz ɗe rewɓe ɗiɗo penti e nder njuɓɓudi naalankaagal ngal Deborah De Robertis yuɓɓini[35][36] ngam salaade jikkuuji ƴaañooɓe e huutoraade ɗi gardiiɗo koolol ngol Bernard Marcadé e worɓe woɗɓe e nder naalankaagal aduna37.
E lewru oktoobar 2024, e nder deftere mum « Les les iwdi aduna », Giselle Blanchard hollitii wonde siifde natal ngal e Courbet ko aksiyoom, goonga mo nanndaani e hoore mum haa laaɓi cer Senngo e hareeji sariya
E lewru feebariyee 1994, deftere wiyeteende Adorations perpétuelles (Adorations perpétuelles) nde Jacques Henric [fr] winndi, yaltinii e mbaydi mum L’Origine du monde. Polis yilliima defte Farayse keewɗe ngam yaltinde deftere nde e windooji mum en. Joom en deftere seeɗa ina njoginoo deftere nde, kono woɗɓe ina ɗooftoo, won heen kadi ina njiɗi ittude nde.[citation needed]
E lewru feebariyee 2011, Facebook ƴetti L’Origine du monde caggal nde naalanke biyeteeɗo Frode Steinicke mo Kopenhag yaltini ɗum, ngam hollirde ko o haali e yeewtere teleeji yaltunde e DR2. Caggal nde ɗum waɗi, huutortooɓe Facebook woɗɓe heewɓe, e dow fenaande, mbayli fotooje mum en e nate Courbet ngam wallitde Steinicke. Facebook, mo adii haɗde lowre Steinicke, haa jooni artiri ɗum tawa natal L’Origine du monde alaa heen. Nde haala kaa heɓi hakkillaaji jaayndeeji, Facebook momti kelle goɗɗe ko faati e nate ɗee..[11][12]
E lewru oktoobar 2011, kadi, wullitaango waɗaama e Facebook to Ñaawirde Toownde Pari (ñaawirde kuuge Pari) tawi ko kuutortooɗo Facebook Faraysenaajo gooto, caggal nde lowre mum sosaa sabu hollirde natal L’Origine du monde. Natal ngal ko jokkondiral e yeewtere teleeji yaltunde e Arte ko fayti e daartol natal ngal. Nde tawnoo o dañaani jaabawol e iimeeluuji makko feewde e Facebook, o felliti wullitaade ngam "ƴaañde ndimaagu haalde" e dow sarɗiiji Facebook cifotooɗi ñaawirɗe tawaaɗe e nder diiwaan Santa Clara, Kaliforni, ko nokku keeriiɗo ñaawoore ngam denndaangal ɗaɓɓaaɗe ñaawoore.[41] E lewru feebariyee 2016, ñaawirde Pari wiyi wonde Facebook ina waawi ñaaweede to Farayse.[42]
E hitaande 2018, ñaawirde Farayse wiyi wonde Facebook feewaani e uddude konte makko. Facebook waylii politik mum ngam newnude natal ɓalewal e nder golle naalankaagal, o waɗii dokkal e fedde naalankaagal mbeddaaji Farayse.[13][14]
Filmogaraafi
Jean Paul Fargier, 1996, hojomaaji 26[46]
Tuugnorgal
[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]- ↑ Jones, Jonathan (25 September 2018). "Who posed for the 'Mona Lisa of vaginas'?". The Guardian. Retrieved 2018-10-05.
- ↑ Henry Samuel (7 February 2013). "Amateur art buff finds £35 million head of Courbet masterpiece". The Daily Telegraph.
- ↑ Noël, Benoit; Hournon, Jean (2006). "Gustave Courbet – L'Origine du Monde, 1866". Parisiana – La capitale des peintres au XIXème siècle (in Farayseere). Les Presses Franciliennes. p. 37. ISBN 9782952721400.
- ↑ Henry Samuel (7 February 2013). "Amateur art buff finds £35 million head of Courbet masterpiece". The Daily Telegraph.
- ↑ Colliss Harvey, Jacky (2015). RED: A History of the Redhead. New York: Black Dog & Leventhal. pp. 119–120. ISBN 978-1-57912-996-5.
- ↑ "Summary of analytical report – Painting on canvas, portrait of a woman" Archived 2015-02-17 at the Wayback Machine, Centre d'Analyses et de Recherche en Art et Archéologie, 7 February 2013
- ↑ "Mystery solved? Identity of Courbet's 19th-century nude revealed". the Guardian (in Engeleere). Paris. Agence France-Presse. 2018-09-25. Retrieved 2018-09-26.
- ↑ Dickey, Christopher (31 December 2018). "The Muslim Playboy Behind Paris' Most Scandalous Painting". The Daily Beast. Retrieved 9 January 2019.
- ↑ Konstantin Akinsha (1 February 2008). "The Mysterious Journey of an Erotic Masterpiece". ARTnews.
- ↑ "Measuring Worth – Relative Worth Comparators and Data Sets". www.measuringworth.com.
- ↑ "2 women charged with spraying MeToo graffiti on nude painting at Paris museum". 11 May 2024.
- ↑ "Instagram".
- ↑ Henry Samuel (7 February 2013). "Amateur art buff finds £35 million head of Courbet masterpiece". The Daily Telegraph.
- ↑ "L'Origine du monde: Le secret de la femme cachée". Paris Match (in Farayseere). 7 February 2013. Archived from the original on 2013-04-15. Retrieved 2013-02-07.