Jump to content

Ɗemɗe Senegaal

Iwde to Wikipedia
(Yiitannde iwde e Languages of Senegal)

Senegaal ko leydi ndi ɗemɗe keewɗe : Ethnologue ina limta ɗemɗe 36 tawi ko wolof woni ɗemngal ɓurngal heewde haaleede.

Farayse, ronkaama gila e jamaanu koloñaal, ko kañum tan woni ɗemngal laawɗungal e nder leydi Senegaal, ngal ɓuri huutoreede ko e njuɓɓudi laamu, e jaŋde, ngal 26% e yimɓe leydi ndii fof kaala.[1] Senegaal ko Dowla jeyaaɗo e Fedde Adunayankoore Farayse. Senegaalnaajo gooto biyeteeɗo Abdou Diouf joginooma jappeere kuftodinnde mayre hakkunde 2003 e 2014.

Kewɗe e ɗemɗe Senegaal ina njogii darnde "ɗemɗe ngenndiije" : wolof, balanta-ganja, aarabeere, jola-fonyi, mandinka, mandjak, mankanyaa, noon (serer-noon), pulaar, serer, e soninke.

To bannge kuutoragol, Wolof ko ɗemngal gonngal e nder leydi Senegaal, woni ɗemngal gadanal walla ɗiɗaɓal (80%).[2]

Ɗemɗe mande kaaleteeɗe ina njeyaa heen soninke, e mandinka. Jola (Diola) ko ɗemngal mawngal e nder diiwaan Kasamaan. Ɗemngal Gine kreyol, tuugingal e ɗemngal Purtugeec ina haalee kadi e ndeen diiwaan. E hitaande 2008 Senegaal, sabu jokkondiral mum daartol e koloñaal Purtugeec to Kasamaas, jaɓaa wonde Associé Observateur e nder CPLP (Renndo Leyɗe ɗemɗe Purtugeec).

Jaŋde muumɓe e nder leydi Senegaal huutortoo ko ɗemngal maandeeji Amerik, ngal misiyonaajo Ameriknaajo muumɗo biyeteeɗo Andrew Foster naatini ɗum. Ɗemngal nokkuure ko ɗemngal maande Mbour.

Ciimtol (Conseil supérieur de la Francophonie) to Pari hollitii e hitaande 1986 wonde e nder leydi Senegaal, 60 000 neɗɗo ina kaala Farayse ko ɗemngal gadanal, 700 000 ina kaala Farayse ko ɗemngal ɗiɗaɓal. Yimɓe Senegaal e oon sahaa ko 6 500 000 neɗɗo.[3]

Ɗemɗe janngeteeɗe e ekkol

[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]

Farayse woni ɗemngal jaŋde laawɗungal e nder njuɓɓudi Senegaal, wonande 96% e jaŋde laamu, e 90% e jaŋde keeriinde.

Inngilis ina janngee e nder duɗe hakkundeeje e nder leydi ndii kala.[4][5]

  • Arab
  • Ɗemngal maandeeji Amerik
  • Badyara
  • Banyum
  • Balanta
  • Banndiraaɓe
  • Basaari
  • Bayot
  • Bedik
  • Kireyol Gine-Bisaawo (ɗemngal kreyol kasamans)
  • Farayse
  • Fula
  • Gusilay
  • Hasaniya Arab
  • Jola-Felupe
  • Jola-Fonyi
  • Kasa
  • Karon
  • Kasonke
  • Kobiyaana
  • Kwatay
  • Laalaa
  • Mandinka
  • Manjak
  • Maninka
  • Mankanya
  • Ɗemngal maande Mbouti
  • Mlomp
  • Ndut
  • Nko
  • Naange
  • Palor
  • Pulaar
  • Pulaar
  • Safen
  • Sereer
  • Soninke
  • Wamey
  • Wolof
  • Yalunka
  1. La langue française dans le monde (2015-2018), Éditions Gallimard, Organisation internationale de la Francophonie
  2. Pariona, Amber (27 September 2017). "What Languages Are Spoken in Senegal?". WorldAtlas. Retrieved 4 October 2022.
  3. Meisler, Stanley. "Seduction Still Works : French--a Language in Decline." Los Angeles Times. March 1, 1986. Retrieved on May 18, 2013.
  4. "Young Senegalese Turn to English".
  5. "The Warwick Elt". 31 December 2016.