Tomilayo Adekanye

Iwde to Wikipedia
Tomilayo Adekanye
ɓii aadama
Jinsudebbum Taƴto
Ɓii-leydiyankaakuNaajeeriya Taƴto
Ɗuubi daygo2 Siilto 1942 Taƴto
ƊemngalYarbankoore Taƴto
WoldeInngilisjo, Yarbankoore, Nigerian Pidgin Taƴto
Sana'ajijannginoowo, economist, university teacher Taƴto
Field of workagricultural economics Taƴto

Tomilayo Adekanye woni jannginoowo Naajeeriya nder jaŋde jaŋde. O woni jannginoowo debbo arande nder lesdi Naajeeriya, e arande nder lesdi Afrika nder nder nder anndal jaŋde. O fuɗɗi golle maako nder jannginooɓe jaŋde nder jaŋde e nder jaŋnde jaŋde jaŋde to Obafemi Awolowo University (ko oon wakkati, University of Ife) hakkunde 1966 e 1975. O ɓeydi ɓaawo ɗun o yahi to Jaango Jaango Ibadan nder jaango jaango jaangirde jaango, o laati jaangoowo I (1975), o ɓeydi haa o laati jaangirɗo mawɗo (1977), jannginoowo (Jaaɗo), nden, e hitaande 1980, o waɗi jaangoowo e hitaande 1983. Hakkunde 1990 e 1991, o laati Komisaarjo ngam Fuuɗuki e Fuuɗugo nder Oyo State. O ɗon jeyaa kadi ha nder komisaaruuji be'e nder lesdi. O waree Bayo Adekanye, jannginoowo anndal siyasa e hooreejo jaŋde jaŋde Chrisland University. Goomuji e kuuje ɗe o haani ha haade dow duniyaaru hawti e ECA, ILO, FAO, IFAD, UNDP, UNICEF, UNIFEM, e Ford Foundation.

Jaŋde e defte[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]

E wiyde Google Scholar, deftere mum ɓurɗe haalde ko nder nder nder nder jaŋde 1988 nder duuɓi 4 e wi'etee "Naaje e Firoore nder lesɗe: Ɗe dowji daga lesdi Nigeria", ko ɗon holla no rewɓe nder nder lesdi lesdi lesdi Naajeeriya haa saŋge hirnaange hawti e nder lesdi, ngam maajum ɓe ɗon ɓaawo worɓe nder ɓamtaare. O ɗon jaŋgo nder Babcock University. Nder 1984, o waɗi ekkitol feere dow rewɓe nder ɓurɓe ummaatooje nder lesdi Nigeria. Ko heɓii nder janngirde nde wi'etee, "Women in agriculture in Nigeria: Problems and policies for development", woni ngam rewɓe waawi heɓugo ko agriculture ina haani hokkude, doole woodi laabi ngam tabbitinde laaɓal jaŋde e jawdi. O winndiino defte feere dow lamndal, bana: rewɓe nder lamndal nder lesdi Naijeriya (Addis, ECA, 1981), rewɓe nder laamu (Institute of African Studies, University of Ibadan, 1988), Reading in Agricultural Marketing (Ibadan, Longman, 1988), rewɓe afriknaaɓe nder lamndaal (Ibadan , CEGGAD, 2004), e feere feere 75 nder defte ɓe mbinndi bana kibbol nder defte, kuutorɗe nder kuutorɗe ɗe ɓe njanngii e anndal, e monografiji e kuutorɗe kuutorɗe.

Firooji[taƴto | taƴto ɗaɗi wiki]